Betingelserne ved reservation
For at reservere en grund, er der enkelte betingelser, der skal være opfyldt:
- Der kan ikke reserveres grunde inden eller i udbudsperioden.
- Kommunen registrerer dit navn, din adresse og dit telefonnummer. Registreringen sker ikke elektronisk. Dit navn bliver ikke oplyst til andre.
- Den valgte grund markeres som reserveret på grundkortet på hjemmesiden. En reserveret grund er markeret med gul.
- Reservation er gratis i op til 1 år.
- Der gives mulighed for forlængelse af reservationen i op til 1½ år mod betaling.
- Taksten for forlænget reservationsperiode er 17.000 kr. ekskl. moms pr. hektar pr. år
- Der er en minimumstakst for reservation på 2.500 kr. ekskl. moms.
- Efter en forlængelse på 1½ år er der ingen mulighed for genreservation.
- Grunden kan ikke sælges i reservationsperioden uden aftale.
